Erhverv
KATAPULTprincippet er et tilbud til virksomheder, der ønsker nye måder at fremme medarbejdernes kreativitet og arbejdsglæde på.
Vi beskæftiger os med at udvikle modige medarbejdere. Medarbejdere, som tør mere – kan og vil mere. Personlig gennemslagskraft og modet til kreativ løsning af problemstillinger er i fokus, når vi gennem stemmetræning, sang og dans nedbryder barrierer og opdager nye måder at se os selv og vores kolleger på.
KATAPULTprincippet leverer relationsstyrkende og oplevelsesorienterede events og workshops. Brug os som kickstart på uddannelsesdagen, seminarer og kurser, hvor hovedet skal på overarbejde og trænger til input, der giver indsigt og begejstring.
KATAPULT Kickstart – 1 times event
Denne event er ideel som optakt til high performance dage, der kræver særlig tankevirksomhed. Spark seminarer, kick off møder, innovations- og uddannelsesdage i gang med fokus på fællesskab, glæde og kreativitet. I en time stiller vi skarpt på samspillet mellem krop og stemme og de muligheder, det giver for at styrke relationer og angribe problemstillinger fra nye vinkler.
Eller brug os som temaet for et gå-hjemmøde, der garanteret sender medarbejderne hjem med ny energi, fælles oplevelser og nye øjne på sig selv og hinanden.
KATAPULT Workshop – speed processen op.
Skræddersyet workshop til teamet, der sidder fast i en problemstilling eller har brug for nye redskaber. Teamets udfordringer identificeres, og vi afdækker i fællesskab de barrierer, der spænder ben for fremdriften. Omdrejningspunktet er gruppens evne til at samarbejde, tænke i kreative og effektive løsninger og at skabe en ny vej frem.
Gennem vekselvirkningen mellem brug af krop og stemme og et skarpt fokus på de problemstillinger, der optager gruppen opdager vi nye veje til målet og en kreativ tilgang til både aktuelle og fremtidige problemer.
Ved workshoppens afslutning har medarbejderne:
- Nedbrudt de barrierer, der står i vejen for nye muligheder.
- Oplevet kollegerne på nye måder og brudt med gamle roller og den fastlåste ”Vi plejer”-indstilling.
- Fået en fælles succesoplevelse i et trygt og sjovt miljø.
- Opdaget kreativitet som katalysator for nye tanker.
- Fået mod til at tænke ud af boksen.
UDTALELSER
Lindeblad Consult og ledernetværket GRIB:
“Vi havde en udbytterig time med Anja og Gitte samt et lederteam, hvor vi både lavede øvelse og sang i kor.Øvelsen var en øjenåbner, idet vi som konsulenter burde have vidst bedre, men alligevel hoppede på den og gjorde som forventet. Anja og Gitte fik os til at overskride grænser både fysisk og psykisk. Det var udfordrende, sjovt og lærerigt. Vi blev guidet godt på vej og fulgt op på bagefter, så der blev taget ordentligt hånd om os i processen.
Det vil vi gerne gøre igen.”
Referencer:
- Lundbeck
- Karrierenetværket Vendbar
- Lindeblad Consult / Grib netværk

